Egentlig startede min interesse for amatørradio for mange år siden.
Jeg var vel omkring 5-6 år gammel og på sommerlejr med nogle radioamatører fra København.
Året var vel 1957/58

 

buske

Stedet, hvor vi mødtes, var på Buske Mølle.

Nogle år senere, på vej ud af folkeskolen, tog jeg en tur ind til Generaldirektoratet for Post & Telegrafvæsenet for at blive eksamineret og få min første tilladelse som radioamatør.
Jeg var egentlig ikke gammel nok, men de to flinke mennesker, der havde eksamineret mig, så stort på min alder, så vinterens selvstudie og morsekursus var på ingen måde spildt, og nogle få dage efter modtog jeg brev med mit kaldesignal, OZ7XF og reglerne for anvendelse af amatørradio.

 

Helt uforberedt og uden sender og modtager stod jeg dog ikke. For i vinterens løb havde jeg bygget såvel sender og modtager, med en del hjælp af en gammel ven af huset, OZ9KB, Erik Rasmussen. Min far, der også var radioamatør og tilmed uddannet radiomekaniker holdt sig pænt i baggrunden med sin vanlige kommentar: "Det er ikke mit problem". En klog mand, ingen overspringshandlinger der!

 

yrsa

Billedet her er taget nogle år efter, at jeg fik min sendetilladelse.

 

For at begå sig som radioamatør dengang, måtte man kunne lodde.

lodder

Bemærk den ternede skjorte.
Den blev senere radioamatørernes standardbeklædning.
Jeg har ikke ejet en siden dengang. Så firkantet er jeg dog ikke.